dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
IT på plejehjem skal lette kontakten til pårørende
(Foto: Aabenraa Kommune.)

IT på plejehjem skal lette kontakten til pårørende

Hvornår skal mormor på tur, og hvordan bestiller vi mad til hendes gæster? Beboerne på Aabenraas plejehjem skal fremover kunne holde tæt kontakt med deres pårørende via en tablet
5. DEC 2016 14.41

AABENRAA: Via iPad eller en anden tablet skal beboere på Aabenraas plejehjem i fremtiden have nemmere ved at holde kontakt med deres pårørende, og de pårørende skal nemmere kunne involvere sig i beboerens dagligdag.

Et samarbejde med et lokalt it-firma har nemlig ført til udvikling af redskabet Life-Manager, som efter et vellykket forsøg på et plejehjem og i to boenheder nu udrulles til alle kommunens plejehjem.

Beboeren og de pårørende kan via Life-Manager sende beskeder til hinanden, tale sammen over video, udveksle billeder samt bestille, afbestille og betale for mad, f.eks. når der kommer gæster.

De pårørende kan også se beboerens og plejehjemmets kalender og skrive begivenheder ind i den, og beboeren kan invitere pårørende til at deltage i egne kalenderaftaler. Desuden kan de pårørende skrive beskeder direkte til de medarbejdere, som har tilknytning til deres familiemedlem. Man kan også udstyre hjælpemidler med en QR-kode, så man altid kan scanne den og se en brugsvejledning på video.

- Beboerne og deres pårørende får ikke alene lettere ved at holde konktakten, Life-Manager skaber også glæde for beboerne. Samtidigt er det med til at styrke relationen mellem beboere og medarbejdere, bl.a. fordi der opstår nye samtaleemner, siger Helle Hansen, områdeleder for plejehjemmene i Aabenraa Kommune.

Læs mere om softwaren her.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.